Thomas Malmkjær driver et landbrug lige uden for Herning, og han er bevidst om den udvikling, landbruget står overfor. Debatten raser kraftigt om, hvorvidt der skal afgifter på landbruget. Thomas mener, at man skal huske at kigge på landbrugets CO2-optag, og ikke kun udledningen.
Af Imke Oosterhof
Jerseykøerne står veltilfredse og nyder den tidlige eftermiddagssol, mens de med hovederne gennem fodergitteret tygger drøv. De har ingen anelse om den debat, der raser i samfundet, om deres CO2-udledning.
Selvom landmænd allerede i dag gør meget for at sikre, at deres produktion foregår på en bæredygtig måde, truer afgifter på deres CO2-udledning, som en mørk sky i horisonten.
Den 20. februar 2024 præsenterede en ekspertgruppe tre modeller for afgifter på dansk landbrugs CO2-udledning. Den skarpeste model siger, at landmanden skal betale 750 kr. pr. tons udledt CO2.
Malmkjær Økologi ved Fjelstervang drives af den 36-årige Thomas Malmkjær. Landbruget har jerseykøer og producerer mælk til Thise Mejeri.
Thomas’ vision er at aflevere omgivelserne og naturen i bedre stand, end den fremstår i dag. Det gør han blandt andet ved at drive landbruget økologisk. Det vil sige, at han ikke sprøjter med sprøjtegift og gøder med kunstgødning på sine marker. Derudover laver han små biotoper i markens hjørner, som sikrer en god biodiversitet.
Ifølge tal fra Danmarks Naturfredningsforening står dansk landbrug i dag for ca. en tredjedel af CO2-udledningen. Regeringen har vedtaget, at vi skal sænke vores CO2-udledning i Danmark med 70% inden 2030, og derfor kommer debatten om afgifter på landbruget nu op til overfladen.
”Det er helt skørt at lægge en afgift på en biologisk proces. Jeg er med på det bidrag mine dyr har på CO2-forueringen, men jeg synes også, at jeg skal krediteres for alt det gode, jeg gør. Alt det CO2 mine afgrøde opsamler. Det er der ikke lagt op til i udspillet fra ekspertgruppen,” udtaler Thomas.
Han lægger stor vægt på, at man bliver nødt til at kigge hele vejen rundt på landbruget. Man bliver nødt til at fokusere på, at landbruget også optager en stor del CO2 på deres marker. Selve mælkeproduktionen udleder en masse CO2, men han mener, at det er vigtigt at huske, at landmandens marker også er med til at opfange store mængder CO2 i Danmark.
Den mest yderligtgående model fra ekspertgruppen lyder på en afgift på 750 kr. pr. tons udledt CO2. Hvis det bliver en realitet, må Thomas erkende, at han bliver nødt til at lukke sit landbrug. Thomas er overbevist om, at det ikke bliver enden for sit landbrug. Der er andre måder at løse problemet på.
Danmark er bare en lille prik i det store billede
Hvis Danmark vælger at sætte afgifter på landbruget uden om EU, vil produktionen bare flytte til andre lande, hvor omstændighederne er mere fordelagtige.
”Hvis man vælger ikke at lave en aftale på EU-plan, men kun på dansk plan, bliver det konkurrenceforvridende, og så køber folk ikke dansk mere, så køber de tysk og polsk i stedet.”
Danmark er allerede på mange punkter langt foran på klimafronten, så hvis man vælger at lægge afgifter på landbruget, vil produktionen flytte til andre lande, hvor reglerne er langt mildere, og dermed gør man ikke CO2-udledningen mindre globalt.
”Danmark er sådan en lille bitte prik, og vi er langt foran mange andre lande i forhold til CO2-udledning, så hvis man går ind og siger, at nu bliver I pålagt en CO2-afgift på 750 kroner, så slår man et erhverv ihjel, og så ødelægger man rigtig meget viden og teknologi,” udtaler Thomas.
Det er vigtigt for ham at bibeholde den gode, danske produktion af fødevarer med et lavt klimaaftryk, så den ikke flytter til udlandet.
Forskellige meninger om afgifter på landbruget
Daniel Hauberg er klima- og landbrugspolitiskrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, og han udtaler således:
”Det er vedtaget i Landbrugsaftalen fra 2021, at landbruget skal nedbringe sine udledninger med 55-65 procent, og det er ikke sket. Hvis det ikke kommer af frivillighedens vej, så er vi nødt til at indføre nogle incitementsstrukturer, som sikrer, at vi bevæger os i den rigtige retning.”¨
Thomas er imod at lægge store afgifter på landbruget, men er bevidst om, at det er godt med et pres fra regeringen.
”Hvis ikke landbruget bliver presset, har landbruget intet mål at gå efter. Derfor vil det være gavnligt med mål, som kommer fra regeringen. Men hvis man tager pengene ud af erhvervet, så har vi ingen penge at udvikle for. Vi bliver ikke klogere.”