Generalforsamling på Aulum Station: Reparationer er dyre, men nødvendige

Foreningen STATIONEN holdt i går generalforsamling i Aulum Stations lokaler. Her gennemgik bestyrelsen årets gang i foreningen, som har budt på forskellige

Af Bjarke Hunderup Uhl Pedersen

Skaber rammer om foreninger

I byen Aulum lidt uden for Herning har stationsbygningen, der ligger lige ved siden af skinnerne, i mange år sat rammerne for et hav af forskellige lokalforeninger i Aulum by. I går, mandag den 4. marts, var der generalforsamling i de selvsamme lokaler for foreningen STATIONEN.

STATIONEN, der til dagligt står for udlån og vedligeholdelse af stationens lokaler, blev startet i 2014 med det formål at bevare den oprindelige stationsbygning og skabe rammer for forskellige foreninger. Foreningen skriver på deres hjemmeside:

“Som udgangspunkt ønsker vi ikke, at en enkel forening/aktivitet skal kunne beslaglægge et lokale permanent. “

En vigtig station
I går blev medlemmerne orienteret om, at der i de kommende år skal bruges penge på både forskellige reparationer af taget og nye vinduer.

Stationen, der blev etableret i 1904, har haft betydning for Aulums byliv og har generelt været vigtig for borgerne i Aulum by. Sådan er det stadig den dag i dag.
Som forening kan man, ved at betale et kontingent på 200 kr., få fri adgang til brug af lokalerne ved tilmelding. På den måde giver STATIONEN gode muligheder for de lokale foreninger at få billige lokaler, til henholdsvis generalforsamlinger og møder. Eksempelvis holder den lokale skakklub både træningsaftener og turneringer i lokalerne.

De fleste af reparationerne kommer til at fokusere på at få skiftet cement og gamle søm.

I 2015 begyndte de mange frivillige på Aulum Station at renovere lokalerne. Renovationen af lokalerne, der blandt andet var støttet af Nordea Fonden og AP Møller Fonden, stod klar i november 2015.

Selvom folk generelt synes at det var dyrt, var stemningen generelt at det var nødvendigt med reparationer.